Hvordan får man et opstartsgebyr på 6000 DKK?
Efter at databehandleraftalen er underskrevet (en pr. ydernummer), bliver de 6.000 kroner udbetalt via månedsafregningen.
Hvornår får man sit opstartsgebyr?
Regionen udbataler i den nærmeste månedsafregning. Dog kan det være, at man først får honoraet i den efterfølgende måned, hvis man har underskrevet databehandleraftalen sent i en given måned.
Må man kun bruge honoraret hvis dermatologen siger at patienten skal ses fysisk?
Man kan bruge honoraret hver gang man sender en sag til vurdering hos en dermatolog. Det er ikke kun de gange hvor dermatologen skriver at patienten skal ind til fysisk vurdering.
Skal man gøre noget særligt i sit lægepraksissystem for at kunne bruge honoraret?
(vi er igang med at blive klogere på dette spørgsmål - det viser at alle LPS er forskellige på dette punkt...)Ja, i skal oprette et lokalaftale honorar under koden 4910 og taksten 167,12 kr.
Må man kun bruge honoraret ved pigmenterede læsioner?
Man kan bruge honoraret hver gang man sender en dims/plet ind til vurdering. Det behøver ikke være en pigmenteret plet, det kan også være en pink/rød plet ved mistanke eller behov for at udelukke karcinom eller amelanotisk melanom.
Hvis man har en patient med flere mistænkelige pletter må man så tage flere honorar på samme patient?
Man kan kun bruge honoraret en gang per konsultation, dvs. ved flere pletter på samme patient kan man kun tage et honorar.
Må man tage grundhonorar 0101 og tillægs honoraret 4910 på samme konsultation?
Ja, tillægshonoraret dækker den ekstra tidsinvestering og afskrivning af udstyr i forbindelse med besøget.